Niels Viggo Hansen, nv@nielsviggo.net  
 

 
Meditation er at være til stede i tingene som de er, helt og fuldt. Uden at spilde kræfterne på at holde fast, gøre modstand, få en bestemt oplevelse, osv. Men også uden at falde i søvn.

Det er både det letteste af alting, og noget af det sværeste. Hvordan kan man foretage sig noget for at standse den rastløse foretagsomhed - hvordan kan man holde fast i at give slip, og oven i købet være lysvågen i det?

Men det kan man godt. For det første kan man lære teknikker der går et godt stykke af vejen. For det andet kan man falde spontant i. Og endelig kan man blive "smittet" af mennesker og fællesskaber som har meget af det i sig. Det er bedst med alle tre ingredienser i kombination.

Jeg har af en eller anden grund vidst siden min tidlige barndom, at meditation var vigtigt for mig, og jeg har praktiseret på forskellige måder i rigtig mange år. I en årrække underviste jeg også i meditation. Derfor har jeg efterhånden også en hel del venner og forbindelser, som har med meditation at gøre.

Her på siden er der links til grupperinger og venner, som jeg har den slags forbindelser med. Det er altså ikke en links-samling som påtager sig at være komplet eller alsidig, men fællesskaber som lige præcis for mig er kommet til at betyde meget.

Der er store forskelle mellem dem. Men når jeg træder et skridt tilbage og kigger på dem, kan jeg måske godt få øje på at de har noget til fælles, i forhold til meget andet der kaldes meditation: de er ikke særlig optaget af billeder, historier, drømme, andre virkeligheder osv. - de har en spiritualitet som er meget usentimental, direkte og dennesidig.

Iøvrigt er jeg også glad for at sætte meditation i forbindelse med filosofi, som det sker i flere af de store buddhistiske skoler. Ikke sådan at forstå at meditation kan reduceres til filosofi - snarere sådan at virkelig filosofi og virkelig meditation har en grundlæggende form for proces til fælles, nemlig at gå bag om abstraktioner og konstruktioner. Det går ikke ud på at fordømme dem eller slukke for dem, men at blive vågen i den proces hvor de bliver til.

I en livsform der abstraherer og konstruerer så voldsomt som vores, er sådan en opvågnen voldsomt vigtig. Både individuelt og kollektivt. Ellers er det konstruktioner og abstraktioner der har os, i stedet for omvendt.