Biologi og eksistens i hverdagen

Neurovidenskabelige og filosofiske indsigter omkring menneskelig trivsel - og metoder til at sætte indsigterne i værk

DALL·E 2023-11-13 12.32.28 - Create a vibrant abstract illustration with the style, lines, and colors of the previous artwork, focusing on a dialogue-centered scene. This scene sh

Kursus / kursusmodul på 2-3 dage med neurobiolog og stressforsker Karen Johanne Pallesen, Ph.D, og filosof, fysiker og meditationslærer Niels Viggo Hansen, Ph.D.

På dette kursus giver to erfarne forskere en sammenhængende indføring i naturvidenskabelige, praktiske og filosofiske indsigter i hvordan vi mennesker trives. Som deltager får man fire slags udbytte med hjem:

  • Ærligt indblik i vanemønstre
  • Brugervenlige oversigter over neurologiske mekanismer
  • Oplevelsesbaseret orientering i eksistentielle grundvilkår for godt liv
  • Praktiske metoder til stressreduktion og trivsel i hverdagen.

Med kombinationen af biologi og filosofi tager dette kursus en nysgerrig og konkret indfaldsvinkel. Hvordan kan vi realistisk tage skridt i hverdagen, hen imod et sundere og mere interessant liv? Kurset giver ikke facitlister med rigtige holdninger og livsstilsvalg. I stedet får man vedkommende baggrundsviden, refleksionsrum og praktiske metoder til at navigere hverdagen og blive klogere på den og sig selv.

Program

Dag 1 Filosofi Hvad er en vane. Hvordan ser vores vane-liv ud udefra og indefra
Biologi Hvordan vaner, stress og stemningsleje fungerer i hjernen
Praksis Udforskning og italesættelse af konkrete hverdagsvaner
Dag 2 Filosofi Frihed og nødvendighed
Biologi Hvordan stressreduktion, stemningsreulering og vaneændring fungerer i hjernen
Praksis Mindfulness - mentale og kropslige metoder
Dag 3 Filosofi Fra kamp og kompromis til dialog
Biologi Resiliens - hvordan det gode liv slår rødder
Praksis Compassion training - empati, kommunikation og levedygtige vaner

Om underviserne

Karen Johanne Pallesen.

Neurobiolog og psykolog. Forsker i stress, stressreduktion og trivselsfremme med mindfulness og andre metoder. Ejer af virksomheden www.synergia.dk, hvor viden fra forskellige forskningsfelter kombineres og bruges til at finde realistiske veje til bedre helbred. Debattør omkring stress etc. med fokus på vigtigheden af at respektere vores biologis begrænsninger – og forstå dens muligheder.

 

Niels Viggo Hansen.

Fysiker og filosof. Forsker i humanistisk sundhedsvidenskab med fokus på vaner, vaneændringer og eksistentiel livskvalitet – og på nye “lavspændingsmetoder” som gør livsstilsændringer overskuelige og bæredygtige. Erfaren underviser i mindfulness og i livsnær, dialogbaseret filosofi.  

Pris og booking

Vores standardhonorar er 30.000 kr for tre kursusdage med to undervisere, 25.000 kr for to. Kontakt os på info@synergia.dk eller +45 2895 0103