Kontemplative dialoger, 3: Karen Johanne Pallesen – neurobiolog, stressforsker, ph.d. – taler med Niels Viggo om hvordan man kan forstå den levende krop i det nye krydsfelt som opstår når neuroforskning sætter fokus på menneskelige erfaringer, vi plejer at forstå “indefra”: meditation og musik. Giver det mening at forstå hjerneforskningens resultater som noget der kan “sælge” eller “underbygge” når mindfulness-lærere vil ud med deres budskab? Er meditation i en hjernescanner en unaturlig situation som overser den måde den mediterende er organisk til stede i verden? Eller kan en moderne evolutionsbiologisk forståelsesramme tværtimod være med til at frisætte mindfulness og spiritualitet fra klassiske ideer om en isoleret kropsløs “inderside” af den menneskelige eksistens?
En god kontemplativ dialog ender ofte med at åbne flere spørgsmål end den lukker. I dag er ingen undtagelse. Men jeg vil sige vi også har åbnet en kvalificeret vågenhed på hvad meditationsforskning kan forsøge at opnå, og hvordan dens resultater står i forhold til andre elementer i en fælles verden.
Som det også fremgår i de sidste minutter, når vi kun at strejfe det emne, Karen Johanne allerhelst taler om: stress. Det lægger op til en ny dialog om hvor vigtig stress egentlig er, om stress er en eller mange ting, og om hvordan stressreduktion står i relation til det gode og meningsfulde menneskeliv.