Hvad er Moving Meditation?

Moving Meditation er navnet på en meditativ praksis og udforskning, som man kan møde i en række seminarer, retreats og udgivelser. I ordet “bevægelse” ligger der mindst fire ting: 

  1. Der er et system – et organisk, fleksibelt og humoristisk system, men stadig et system – af meditations-øvelser hvor der indgår kropslig bevægelse på forskellig vis – langsom, energisk, alene eller sammen med andre.
  2. Arbejdsformen kan nogle gange – måske endnu mere end dyb stille meditation – give kontakt med en følelsesmæssig eller hjertelig bevægethed. Det giver vi plads til, og lader det blive en del af den meditative kultivering af vågenhed og visdom.
  3. Arbejdsformen bygger på den indsigt i altings flygtighed og flow, som flere visdomstraditioner bl.a. buddhismen har lagt stor vægt på. Når alting er i bevægelse, er selv stille siddende meditation selvfølgelig en form for bevægelse, bare sådan at et meget langsomt tempo bruges som indgang til en dybere vågenhed i processen. Andre tempoer kan bruges på samme måde.
  4. Endelig er Moving Meditation dedikeret til at støtte bevægelsen af det meditative liv ind i det aktive liv. Selv om det er dejligt at have harmoniske oplevelser i sin egen meditative sfære – om det så er i stilhed eller i flow – handler det om at blive levende og vågen i hele tilværelsen.

Leave a Reply